Standerstrygning 2023

Sæsonen er slut og efterårets kolde og våde vejr har ramt os for fuld tryk.

Lørdag den 28. oktober blev vores stander taget ned for sæsonen. Efter formandens tale fik Kurt Smith æren af at hale standeren ned. Denne ære plejer at tilfalde den nyroer, der har fået flest kilomenter på Rokort; men da ingen af de to mulige kandidater var at finde påstedet, faldt valget på Kurt.

(Brænder du efter at læse formandens tale, kan du finde den her: Tale)

Efter det formelle var der gjort klar til “knastelak” m.m. i klubstuen, inden denne skulle forvandles til en bedre restaurant hvor der blev serveret en 3 retters menu.

Nu er det tid for vintersæsonens sysler.

Selvom vi måske ikke skal på vandet kan det være en god ide at tage en tur forbi klubhuset. For som Niels Hausgaard sang tilbage i 1970erne “Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde”.

Materielforvalteren har lavet en plan for hvordan vi får alle bådene en tur forbi værkstedet, så de kan være klar til 2024. Den plan er at finde her på hjemmesiden.

Roergometrene skal motioneres, der skal holdes tirsdagsspecials og der skal hygges foran brændeovnen.


Udgivet

i

af