Tak
Vi har fået opgørelse fra DFfR vedr. gavegiro.
Her har vi fået 26.000,- fra 5 anonyme givere. Det er søreme flot! 1000 tak!
Pengene ryger lige ind på bådkontoen, hvor vi er ved at spare op til en 2-årers inrigger.
Otte nye fiber big blade årer klar til sæsonstart
Johnny har malet vores otte nye fiber årer. Årerne er en ny type, som hedder C2 Dreissigacker Sweeps – Ultra Light Big Blade Vortex.
Vortex er de profiler, der sidder for enden af årebladet for at beskytte det.
Fordelen ved Sweep er, at det er en mere stiv åre, den fanger vandet hurtigt og løfter mere vand i starten af rotaget.
Årerne er tilpasset henholdsvis Peberholm, Lynette og den nye 4-årers. Der er sat navn og plads nr. skilt på hver åre.
På foto ses den ny åretype Sweeps til venstre, en big blade i midten og en macon åre til højre.
Corona nyt - ergometerroning udendørs
Al indendørs aktivitet er fortsat forbudt, men du er velkommen til at sætte et ergometer ud i gårdhaven og træne der - bare ikke i frostvejr.
Erfaringerne mht. udendørs ergometerroning i lave temperaturer er, at tilbageløbslejets olie "fryser", hvorved lejets funktion ophører.
Der står to ergometre i klubstuen.
Pinden, der holder terrassedøren lukket, fjernes, så du kan åbne døren.
Kør ergometret på hjulene helt hen til dørtrinnet. Bær den tunge del med ventilatoren over dørtrinnet og ned på fliserne. Kør ergometret på hjulene ud i gårdhaven.
Efter brug HUSK at spritte monitor, håndtag, skinne og sæde af.
Mød og gå omklædt uden at benytte badefaciliteter.
Hold afstand, hvis du møder andre i klubben.
Covid-19 copy/paste
Kære foreninger i Tårnby Kommune.
Som det formentlig er bekendt er alle tidligere udmeldte restriktioner nu foreløbig forlænget frem til 28. februar, herunder forsamlingsforbud på maks. 5 personer.
Dette betyder blandt andet at udendørs idrætsaktiviteter ind til den 28. februar kun kan finde sted på hold eller i grupper med maksimalt 5 personer inklusive træner.
Al indendørs aktivitet er fortsat lukket ned.
Undtagelserne vedr. professionel idræt er fortsat gældende.
Såfremt der kommer specificeringer fra Kulturministeriet i forhold til ovenstående vil vi skrive til de berørte foreninger.
Venlig hilsen Kultur- og Fritidsafdelingen