Standerhejsning & roning udendørs

50 års jubilar, Alex Vestergaard, hejser standeren

 

Standerhejsning

Da der fortsat kun må være 10 personer samlet, valgte de otte bestyrelsesmedlemmer den 13. maj at hejse standeren for sommer sæsonen i forbindelse med bestyrelsesmøde. 50 års jubilar, Alex Vestergaard, var hidkaldt til at hejse standeren, og fik overrakt et jubilæumstegn. Der blev udråbt hurra og et leve for såvel Roklubben Øresund som Øresunds Ældreroere.

Roning udendørs

14. maj er DFfR kommet med nye retningslinjer for roning udendørs. Se mere på www.roning.dk

Det nye er, at vi må ro i alle bådtyper, holdene må max. bestå af 10 personer, og vi må skifte plads i bådene.

Bestyrelsen vender tilbage med reglerne for Roklubben Øresund.

Roklubben Øresunds bestyrelse

COVID-19 status 11. maj 2020

Bestyrelsen følger udviklingen, og vender tilbage med nye retningslinjer for roning efter DFfRs udmelding senere på ugen.

 

Dansk Forening for Rosport på Facebook den 11. maj:

Kan vi åbne op for endnu mere roning på vand oven på de nye meldinger fra regeringen?

DFfR vurderer pt på de nye meldinger og som specialforbund, venter vi også på om DIF ændrer i deres anbefalinger til idrætten.

Tirsdag 12. maj skal DFfRs hovedbestyrelse derfor tage stilling til om forbundets anbefalinger til danske roklubber skal ændres.

Vi melder ud hurtigst muligt herefter. Vi bestræber os på, at kunne offentliggøre en udmelding onsdag den 13. maj.

Mangler du nogen at ro med ?

Har du ikke fundet et rohold, så kontakt rochef Carsten Bekker.

Vi prøver at få yderligere hold sat sammen.

Mvh/Bestyrelsen

Begrænset roning udendørs fra 29. april

201610

Roning til lands og til vands

DFfR har meldt ud, at roklubber kan åbne fra den 21. april for aktivitet på vand under forudsætning af, at myndighedernes anbefalinger mht. Coronavirussen overholdes mht. at holde afstand, hoste i ærme og vaske/afspritte hænder. Læs mere på www.roning.dk.

Tårnby Kommune har 28. april givet tilladelse til, at roning også kan foregå i mandskabsbåde i mindre grupper, dvs. coastal toer Svalerumpen, gig toer Svaneklapperne og i 2-årers samt i ergometer udendørs.

Her er reglerne i Roklubben Øresund, som foreløbig gælder indtil 10. maj 2020:

Roning i robåd:

• Medlemmerne møder op omklædte hjemmefra, og bader hjemme.
• Vask hænder før og efter roning. Ro eventuelt med handsker.
• Afsprit PC tastaturet før og efter indskrivning i Rokort.
• Der ros kun i 2-åres, single og dobbelt coastal både samt gigbådene Tvilling (single) og Svaneklapperne (dobbelt).
• Der ros i mindre grupperinger af max. 2-3 personer. Dvs. man finder sammen på et fast hold, som ror sammen. Man må ikke ro på flere mandskabshold.
• Indtil vandet er 10 grader, skal der ros med redningsvest på. Mange har heldigvis egne veste. Har man ikke sin egen vest, tager man én af klubbens oppustelige gule veste fra Trygfonden – og fjerner den fra bådehallen. Tag den evt. med hjem. Dette for at undgå smitte ved at flere forskellige bruger samme redningsvest.
• Kontakt hinanden og dan et hold. Du finder telefonnumre på www.rokort.dk.
• Når I har dannet jeres faste hold, så informer rochef Carsten Bekker herom. Informer også om du bruger egen redningsvest, eller tager en af klubbens veste.
• Er du ikke kommet på hold, så kontakt Carsten Bekker, så formidler han om muligt kontakten til et etableret rohold, hvor der er plads til én roer mere
• Der må maksimalt være to både ved pontonen samtidig
• DFfR fraråder indtil videre længere roture, hvor skift er nødvendig. Alle roere beholder samme plads under hele turen. Evt. skift aftales inden roturens begyndelse. Hvis én roer ikke ønsker, at der skiftes, skal dette respekteres.
• I Lagunen og i Dragør har vi mulighed for at lægge til bro. Bestyrelsen i Roklubben Øresund mener, det er OK at gå i land her og skifte. Vi skal undgå at møve forbi hinanden i båden. Husk at tage egen håndsprit med i båden til at afspritte hænder og årens håndtag med.
• Hele båden samt årerne – og håndtaget i særdeleshed – skal afvaskes med sæbevand efter roturen. Der er sat børste og opvaskemiddel frem i bådehallen ved spuleslangen. Opvaskemiddel opløser dem fedthinde, som omgiver virus. Husk at spule efter med almindeligt vand, så der ikke er sæberester i båden. Se videoen på www.roning.dk, hvordan man behandler materiellet.


Roning i ergometer:

• Medlemmerne møder op omklædte hjemmefra, og bader hjemme.
• Der må kun ros udendørs.
• Der er stillet to romaskiner ind i klubstuen. Dvs. de skal bæres ud gennem terassedøren og stilles i gårdhaven. Husk behørig afstand mellem romaskinerne.
• Placer romaskinerne, så vinden bærer udåningsluft væk fra evt. anden roer.
• Rosmaskinerne rengøres grundigt med sæbevand samt sprittes af efter brug. Almindelig sprit er sat frem ved romaskinerne.
• Vask hænder før og efter roning.

Da vi ikke må forsamles mere end 10 personer indtil 10. maj, venter vi med at holde standerhejsning indtil situationen ændres.

Mvh/Bestyrelsen
Roklubben Øresund
29. april 2020

Login