Teateraften 2023

Stalins_dd.jpg

Sidder du med teaterkataloget og skal bestille forestillinger til den kommende sæson, så gem "Stalins død" på Nørrebro Teater til roklubbens årlige teateraften lørdag den 25. februar 2023 kl. 15.00.
Vi har reserveret 30 billetter til 300 kr. pr. stk. Frist for tilmelding og betaling er til standerstrygningen 29. oktober 2022. Vi slår arrangementet op på Rokort efter sommerferien.
Efter forestillingen er der ost og pølsebord i roklubben til 125,- kr.
Mvh/Else Marie, Lena, Irene, Bente og Hanne V.


Her er lidt om forestillingen Stalins død, en politisk satire om magt og hykleri:
Josef Stalin dør, og den attraktive post som Sovjetunionens landsfader er ledig. Men hvem skal have magten? Svaret findes i kommunistpartiets øverste top, hvor alle dog har mere travlt med sig selv end med landets ve og vel. Et hæsblæsende magtspil med de mest udspekulerede bagholdsangreb begynder. Reglerne er enkle: Der er ingen!
Med STALINS DØD tager Nørrebro Teater tråden op fra DIKTATOREN og viser underholdende teater om, hvad der sker, når sandheden bøjes og fakta bliver en ligegyldighed.
Oplev verdenspremieren på teaterversionen af STALINS DØD. Forestillingen er baseret på tegneserien “La Mort de Staline” og Armando Iannuccis prisbelønnede film “The Death of Stalin”.
Medvirkende: Lise Baastrup, Mathias Flint, Thomas W. Gabrielsson, Solvej Sonne Horn, Andreas Jebro, Amalie Lindegård, Anders Mossling, Thomas Mørk, Anne Sofie Wanstrup

Login