• Bådklargøring 2024/2025

    Skrevet af:

    maler pensel

    I år er der udarbejdet en tidsplan, der viser hvornår de enkelte både skal en tur på værkstedet for klargøring til næste sæson.

    Der er afsat to uger til hver båd. Den bådansvarlige aftaler med den ansvarlige for den næste båd hvornår skiftet kan ske. Tirsdag vil typisk være en god dag; men der kan skiftes når man vil. Der er altså indbygge en vis fleksibilitet i tidsplanen.

    Tidsplanen er udarbejdet med baggrund i tidligere års bådehold og tilpasset med vores nye medlemmer, som vi også glæder os til at introducere til denne side af rosporten.

    Vedligeholdelse af materiellet i vintersæsonen er mindst lige så vigtig som aktiviteterne på de blå bølger om sommeren. Listen bliver opslået i klubben og den ligger her på vores hjemmeside. Vi planlægger at den første båd kommer på værkstedet onsdag 30. oktober.

    (mere…)
  • By & Havn udvider Lynetteholms arbejdsområde til søs

    Skrevet af:

    I de kommende uger flytter Lynetteholms arbejdsområde mellem Refshaleøen og Nordhavn længere mod nord. By & Havn udvider området for at sikre tilstrækkelig sikkerhedsafstand til arbejdet med at anlægge Lynetteholms stemdæmning langs Kronløbet. Det vil medføre nye sejladsforhold i Kronløbet, som bliver indfaset i den kommende periode.

    Mandag i denne uge tog By & Havns maritime afdeling fat på at flytte de første bøjer, som skal markere Lynetteholms nye og større arbejdsområde til søs.

    De seneste år har By & Havn arbejdet på at opbygge Lynetteholms stendæmninger mod Øresund og langs Trekroner Fortet. I oktober sættes så gang i den sidste og nordligste stendæmning langs Kronløbet.

    Det arbejde kræver et større arbejdsområde, og på kortet nedenfor kan man se, hvordan det eksisterende arbejdsområde nu breder sig længere mod nord og vest.

    (mere…)
  • Ændret rotid 2024

    Skrevet af:

    De lyse nætter for længst forbi, og mørket sænker sig tidligere og tidligere over vores klub. Derfor ændrer vi, fra og med torsdag den 12. september, rotid tirsdag og torsdag til kl. 17:00.

    Det betyder også at der spises kl. 19:30.

    Hilsen bestyrelsen

    ur
  • Til kamp mod strømtyve

    Skrevet af:

    Vores roklub har haft besøg af en eller flere strømtyve. De har ikke stjålet flere megawatt-timer fra os men alligevel. Disse ransmænd har benyttet sig af den udendørs kontakt, der sidder i gårdhavens nordvestlige hjørne.

    Bestyrelsen har derfor i samarbejde med Lars Kayser sat en stopper for – tak for hjælpen Lars.

    Det der fremover forhindrer ”lån” af vores strøm, er ganske simpelt en kontakt. Den kontakt afbryder strømmen til udendørskontakten. Du finder kontakten bag redningsvestene – se billede – så skal du bruge strøm i gårdhaven, er det blot at tænde på kontakten.

    Kontakten gør selvfølgelig kun nytte hvis alle husker at slukke igen efter brug.

  • Teateraften 2025 – Sound of Music

    Skrevet af:

    Vi skal se Sound of Music på Det Ny Teater lørdag den 15. februar 2025 kl. 15.00.

    Forestillingen varer 2 timer og 50 minutter inkl. 20 minutters pause.

    Vi har reserveret 38 billetter til en pris af 365 kr. Tilmelding på Rokortet. Betaling senest til standerstrygningen til Else Maries konto 2141 8909812519. Husk at angive dit navn.

    Efter forestillingen er der ost og pølsebord i Roklubben Øresund til en pris af 125 kr., som betales på dagen.

    Else Marie, Irene, Lena & Hanne V.

    Teatret skriver om forestillingen:
    Indbegrebet af livsglæde og stærke familiefølelser – baseret på en sandfærdig historie. Den unge novice Maria Rainer bliver guvernante for Kaptajn von Trapps 7 børn, der er opdraget med militærisk disciplin. Snart vinder hun børnenes tillid og gradvist faderens hjerte.
    The Sound of Music er også den spændende og dramatiske beretning om den kompromisløse von Trapp, der nægter at tilpasse sig nazismen, da tyskerne marcherer ind i Østrig.
    Forestillingens sange er i dag alle evergreens, bl.a. Edelweiss, The Sound of Music, My Favorite Things, Do-Re-Mi og Climb Every Mountain.
    I alt mere end 50 medvirkende skuespillere, sangere, dansere og musikere. Hovedrollerne er: Maria/Isabel Schwartzbach, Kaptajn von Trapp/Peter Plaugborg og Abbedissen/Louise Fribo.


Redaktør login:


Tjek vejret: