Roklubben Øresund åbner for optagelse af nye medlemmer

Aktiv motion på vandet – Få rørt alle muskler

Mød nye mennesker – Bliv en del af et godt foreningsliv

Lyder det fristende? Så bliv medlem af en roklub. Vi står klar til en god snak om roning og dens muligheder lørdag 5. april fra kl. 10:00 til 12:00 i klubbens lokaler.

I Roklubben Øresund ror vi hver tirsdag og torsdag aften, og i weekenderne arrangeres der ofte længere ture. Efter roning om tirsdagen er der fællesspisning, som man kan deltage i hvis man har lyst.

Lyder det tillokkende, så vil Roklubben Øresund være det rette sted for dig. Så uanset om du er 18 eller 60+ er du altid velkommen hos os. Er du forhindret 5. april, så ring til Grethe på 2266 2414.

I rosæsonen ror vi selvfølgelig på vandet, og i vinterhalvåret er der mulighed for at benytte vores motionsrum. Her er der både romaskiner, motionscykel og multimaskine.

Som nyt medlem i klubben, kommer du med på forårets instruktionsforløb, hvor du i løbet af ca. 6 gange på vandet vil lære at ro og håndtere bådene.

Første instruktion finder sted lørdag den 12. april, hvor vi mødes i roklubben kl. 9:00 til en kop kaffe og præsentation inden går løs med selve instruktionen.


Udgivet

i

af