Bådklargøring 2024/2025

maler pensel

I år er der udarbejdet en tidsplan, der viser hvornår de enkelte både skal en tur på værkstedet for klargøring til næste sæson.

Der er afsat to uger til hver båd. Den bådansvarlige aftaler med den ansvarlige for den næste båd hvornår skiftet kan ske. Tirsdag vil typisk være en god dag; men der kan skiftes når man vil. Der er altså indbygge en vis fleksibilitet i tidsplanen.

Tidsplanen er udarbejdet med baggrund i tidligere års bådehold og tilpasset med vores nye medlemmer, som vi også glæder os til at introducere til denne side af rosporten.

Vedligeholdelse af materiellet i vintersæsonen er mindst lige så vigtig som aktiviteterne på de blå bølger om sommeren. Listen bliver opslået i klubben og den ligger her på vores hjemmeside. Vi planlægger at den første båd kommer på værkstedet onsdag 30. oktober.

Ordningen virker på følgende måde:

Hver båd er tildelt 2 uger på værkstedet. Skiftedage aftales mellem bådholdene. Det øverste understregede navn på hvert bådehold er ”Bådformanden” for holdet, der er ansvarlig for koordineringen af indsatsen på båden, som holdet aftaler med materielforvalteren på skiftedagen.

Omkring en uges tid før den planlagte mødedato for bådeholdet, fremsendes en e-mail til deltagerne på holdet, som så har mulighed for at informere bådformanden, hvis der opstår forhindringer med at møde den fastsatte aften. For at e-mail indkaldelsen kan fungere optimalt bedes I venligst sørge for, at det er de rette kontaktinformationer e-mailadresse og telefonnummer der står på vores Rokort.

Hvis den tildelte periode viser sig at være helt umulig for dig/et helt hold, er det ok at bytte periode med et andet hold – evt. ændringer bedes meddelt materialeudvalget.

Hele skemaet med alle bådehold finder du her: Skema over bådehold til klargøring af vores både til sæson 2024

Vel mødt til vintersæsonen 2024 / 2025

Klaus Spang


Udgivet

i

af