I år kan jeg så få lov til at bruge den overskrift på denne lille fortælling om vores tur til Furesøen. Hvorfor skriver jeg ”i år”? Jo, for sidste år gjorde vi også et forsøg på at besejre Furesøen; men det blev umuliggjort af blæst og regn. I år var vi, selvom Yr og DMI havde truet med megen blæst, heldige at få utroligt flot vejr på det meste af turen.
Hvem er vi og hvorfor til Furesøen på denne tid af året?
Svaret på den sidste del af spørgsmålet er: Det var årets løvfaldstur. Løvfaldsturen plejer at gå til Esrum Sø og være en fællestur arrangeret af SAS. Sådan skulle det ikke være i år. SAS havde valgt ikke at arrangere en tur, så i år måtte vi selv finde på noget. Valget faldt på Furesøen, og Carsten aftalte lån af både hos Birkerød Roklub. Turen blev slået op på Rokort, og så var det bare at vente på tilmeldingerne.
Så følger svaret på første del af ovenstående spørgsmål. Hele fem friske Øresunder tilmeldte sig, og når man ser hvem det var, kan man føle sig fristet til at kalde dem ”the usual suspects”, aka Grethe, Birgit, Mogens, Klaus og jeg. Alle gengangere fra flere af årets øvrige langture.
Søndag morgen var der afgang fra roklubben, og da alle var blevet bænket i køretøjet, gik det afsted mod Birkerød Roklub. Vel fremme blev vi glædeligt overrasket over at se Furesøen flad og glat som et dansegulv og med en dejlig efterårshimmel over sig.
Da den lånte båd var blevet pakket, blev kursen sat mod Vejlesø (Vejle kommer af ordet weile som er gl. dansk for vadested) og Holte Havn, hvor vi skulle indtage formiddagskaffen. Mens vi sad der i solen, gik snakken lystigt om de store prangende villaer, der ligger ud til søen. Hvem bor mon der, og hvad koster den hytte monstro?
Efter Vejlesø gik turen mod Frederiksdal med kanal og hele pibetøjet. Vi roede helt ned til Nybrovej, hvor båden blev vendt for atter at sætte kurs mod Furesø. Nu nærmede vi os frokosttid, og de medbragte klemmer skulle indtages på bålpladsen ved KolleKolle. Furesøen havde indtil da vist sig fra sin pæne side; men den mente åbenbart, at vi stakkels Øresunder også skulle se, at søen kan vise tænder. Det var hårdt og slidsomt arbejde med blæst og bølger på stykket fra Frederiksdal til KolleKolle. Vi kom dog frem som planlagt, og fik indtaget vores velfortjente frokost.
Mens vi spiste frokost, slog vejret om igen, og da vi atter sad i båden, var søen stille og rolig. Med et smut forbi Furesøbad gik turen retur til Birkerød Roklub. Det mest dramatiske der skete på det stykke, var da jeg under et skifte i båden trådte forkert og var på vej udenbords. Til glæde for mig og måske til skuffelse for de andre forblev jeg dog indenbords.
Da båden var blevet rigget af og på bedste coronavis skurret og skrubbet og klubhuset låst af, gik turen retur til Øresund.
Her afrundede vi turen med – igen på bedste coronavis – at afspritte. Denne gang var det halsens tur til at blive renset med lidt af Klaus bedste chilli-lakrids-vodka.
Tak for en god oplevelse
Ulrik Klixbüll