i284852689461330767. szw1280h1280

 Foto: Mogens Voigts

 

Fredag den 26. januar havde festudvalget i Øresunds Ældreroere sørget for en fin fest i Kilometerjægerklubben, hvor kilometergælden blev afregnet.

Målet med Kilometerjægerklubben er at styrke ro-aktiviteten. Ved sæsonens start sætter man sig et højt mål for, hvor mange kilometer man vil ro, og så gælder det om at komme på vandet - og gerne lokke andre rokammerater med, så målet nås.

Vi vil gerne have flere roere med på spøjen. Derfor har vi ændret på tilmeldingsfristen fra 1. maj til 1. juni. Årets nye roere får frist helt indtil 1. juli til at melde sig til kilometer-jagten/-festen.

Du betaler et grundbeløb på 75 kr. for at være med, og 1 kr. for hver kilometer du ikke rammer plet - dog max. 250 kr. Pengene går til en fest ad libitum sidste fredag i januar.

Tilmeldingsliste opslås på tavlen til standerhejsning den 24. marts.

Se de detaljerede regler for Kilometerjægerklubben her på siden under "Om klubben".